Tarmbetændelse slog isbjørn ihjel

Foto: Pressefoto

Det var en blødende tarmbetændelse, der kostede isbjørnen Vilma livet.

Det kom som et chok, da den 14-årige isbjørn Vilma fra Aalborg Zoo i torsdags døde pludseligt. Det var i første omgang uklart, hvad der havde kostet isbjørnen livet, men nu er dødsårsagen klar.

- Hun havde en blødende tarmbetændelse, og det dør man af. Der kan være mange årsager til sådan en sygdom, og det er dem, vi nu undersøger med laboratorietests, siger Rikke Kruse Nielsen, chefzoolog i Aalborg Zoo, til bt.dk.

Læs også Chok: Isbjørn død i Aalborg Zoo

Vilma var kommet til Aalborg Zoo fra Rostock Zoo i Tyskland kort før sin død. Isbjørnehunnen nåede kun at være i Aalborg i to uger, før hun pludselig gik bort.

- Isbjørnen er blevet transporteret lige inden dens død, og man kender jo eksempelvis en tilstand hos heste, hvor de kan få tarmbetændelse eller blødninger i forbindelse med transport. Man kan ikke udelukke, at transporten kan have et medvirkende ansvar, siger professor Henrik Elvang Jensen fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet til bt.dk.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord