Test en el-bil

Foto: Rune Borre-Jensen

Så er det nu, hvis du vil være én af 80 testkørere, der skal køre el-bil i Aalborg Kommune. ChoosEV og Aalborg Kommune har nemlig åbnet for tilmeldingen.

Siden nyheden om at ChoosEV og Aalborg Kommune ville teste 10 elbiler på borgerne i Aalborg, har der været enorm interesse for at høre mere om projektet.

Over 1.400 personer har allerede skrevet sig på en liste over interesserede, men først fra i dag, mandag er projektet 'TestEnElbil' åbnet op for egentlig tilmelding.

Alle borgere i Aalborg Kommune, der har kørekort og lyst til at være med til at teste en elbil, har mulighed for at søge om at blive udvalgt til projektet. For at få et bredt udsnit af erfaringer vil testpanelet blive sammensat af forskellige typer - børnefamilier, par og enlige, lyder det fra Aalborg Kommune.

Tilmeld dig

Læs mere om elbil forsøget - på www.testenelbil.dk hvor tilmeldingen også kan ske.

Der er åbent for tilmelding fra d. 24. januar til d. 6. februar.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord