Togtrafik midlertidigt lammet ved Brønderslev

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Togtrafikken stod mandag eftermiddag stille i 40 minutter ved Brønderslev på grund af et selvmord.

Et lyntog fra Frederikshavn og et intercitytog fra Aalborg blev mandag eftermiddag henholdsvis næsten 40 minutter og 20 minutter forsinket ved Brønderslev. 

Årsagen var, at politiet arbejdedede på at rydde op efter et selvmord ved jernbanebroen på Tolstrupvej, som blev anmeldt klokken 15.12.

Fra DSB's pressevagt oplyser man, at yderligere et tog fra Frederikshavn nåede at blive forsinket af hændelsen. Desuden havde man fra DSB's side netop nået at indsætte togbusser til passagererne, før politiet blev færdige på stedet, og trafikken igen kunne glide.

Men det vil tage lidt tid at få de pågældende tog tilbage på køreplanen. Derudover er der heldigvis ikke meget trafik på togstrækningerne nord for Limfjorden, så yderligere tog burde ikke blive generet af hændelsen, oplyser DSB's pressevagt.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord