To traktorer stjålet i nat: Politiet efterlyser gerningsmænd

Foto: Per Frank Paulsen

To traktorer er natten til onsdag blev stjålet fra ejendomme i Agersted. Politiet har ingen spor efter gerningsmændene.

Traktortyve var natten til onsdag på spil i Agersted. Der blev stjålet traktorer fra to naboejendomme, og traktorerne har hver en værdi på over en halv million kroner.

Der er blevet stjålet en Massey Ferguson af modellen MF 5480. Traktoren er rød og med frontlæsser. Den har registreringsnummeret AC 70 556.

Den anden traktor er en Valtra N113, som også har en frontlæsser påmonteret. Traktoren har registreringsnummeret AL 64 867.

Nordjyllands Politiet har ingen spor efter gerningsmændene, og hører derfor gerne fra vidner, som kan hjælpe politiet på sporet af de stjålne traktorer.

Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.

Flere nyheder fra TV2 Nord