TV2 Nord

Trodsede røgbombe og stjal ure

Foto: Tv2nord.dk

Ukendte tyve stjal natten til fredag ure og smykker fra et røgfyldt lokale.

Forretningen Kaj Jensen Ure Guld og Sølv der ligger i Jyllandsgade i Hirtshals, var natten til fredag udsat for indbrud. Klokken var 04.45 da alarmen gik, og en røgkanon blev udløst. Vagtchef ved Nordjyllands Politi, Claus Kjær-Pedersen fortæller til tv2nord.dk, at en sådan røgkanon på få sekunder fylder rummet med røg, så det praktisk talt bliver umuligt at se noget, men det forhindrede ikke indbruddet.

Det lykkedes en eller flere gerningsmænd at slippe af sted med ure og smykker til en værdi af et større beløb. Udbyttet er endnu ikke helt opgjort. Politiet skal nu undersøge sagen nærmere, men har umiddelbart ingen spor at gå efter endnu.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord