Trump sender revy til tælling

02:01

Må lave nyt nummer

1 af 2

Aalborg vinterrevy er i chok efter at det er blevet klart, at Trump vinder valget. De har under en uge til at finde på et nyt "præsidentnummer".

Stemningen var temmelig trykket, da skuespillerne ondag, mødte op til prøve på årets vinterrevy i Aalborg Kongres -og Kultur Center. 

- Vi skal finde ud af om han er for farlig at putte på scenen, altså om folk bliver i dårligt humør, siger skuespiller Rasmus Krogsgaard til de andre skuespillere i øverummet.

Skuespillerne var tydeligt mærkede af at Trump har vundet, men det er ikke kun personligt,  at skuespillerne er berørte af situationen. Deres Trump og Hillary sketch skal laves om.

- Vi må jo nok indrømme at vi havde ikke drømt om at det var Trump, der ville vinde,  lyder det fra skuespiller Randi Winter.

Revyens nummer om præsidentvalget, er skrevet ud fra at Hillary vandt valget. Men som bekendt har virkeligeheden nu overhalet revyen. 

- Det bliver sgu da noget underligt noget, jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op med ham, siger Hans Holtegaard, der har tjansen som Trump. 

Revyen har snigpremiere på tirsdag, så det skal gå lidt tjept med at finde på noget nyt. 

 

Har du et godt tip?