TV: Tag med på jagt efter den gode nyhed

Kig med bag kameraet på TV2/Nord, hvor journalist Per Harder og studievært Bo Storm Madsen i aften fortæller om deres arbejde.

I anledning af at det 1. april er 25 år siden, at TV2/Nord første gang sendte nyheder og reportager ud til nordjyderne, kigger vi i programserien Bag Kameraet på tv-stationens hverdag.

Denne gang møder vi den kendte nyhedsvært Bo Storm Madsen, ligesom vi tager med journalist Per Harder på jagt efter den gode historie i Løgstør.

Der kommer også et lille gensyn med den roste reportage fra Burning Man, en begivenhed som TV2/Nord har besøgt i USA.

Endelig genser vi jagten på storken på hjemlige breddegrader, nemlig i Vegger.


Seneste nyt

fra Nordjylland