Udenlandsk forstærkning til FC Hjørring

FC Hjørring har i dag indgået en 2-årig aftale med Roel Van Hemert.

FC Hjørring har fredag skrevet kontrakt med den hollandske forsvarsspiller Roel Van Hemert.

FC Hjørrings marketingsschef Kim Brücker siger:
- Roel Van Hemert vil med sin store rutine fra mange år i den bedste belgiske række blive en god forstærkning. Både på og udenfor banen bekræftede han det gode indtryk vi havde af ham. Med tabet af Bora Zivkovic og usikkerheden om Jesper Andersens knæ har gjort at vi forstærker vores bagkæde markant. Med tilgangen af Roel Van Hemert og Calum Butcher føler vi, at vores midterforsvar ser meget stærkt ud. Roel Van Hemert mangler stadig lidt form, da han ikke har spillet i 10 uger, men vi tror han kan forstærke vores hold fra dag 1. Med afgangen af flere defensive spillere er hullet nu fyldt ud, og vi kan se om vi kan finde den offensive spiller, som vil gøre vores trup komplet og klar til sæsonstarten. 

FC Hjørring er netop rykket op i 1. division.