Udvalg holder ekstraordinært møde om asylcenter

Beskæftigelsesudvalget i Vesthimmerlands Kommune holder fredag et ekstraordinært møde for at diskutere om planerne om et midlertidigt asylcenter i Simested.

Mandag aften holdt Vesthimmerlands Kommune og Beboerforeningen for Simested og Omegn et informationsmøde for borgerne i Simested ved Aalestrup omkring planerne om at etablere et midlertidigt asylcenter i byen.

Nu skal kommunens beskæftigelsesudvalg selv diskutere planerne om et asylcenter i Simested. Det sker fredag på et ekstraordinært møde i beskæftigelsesudvalget.

Udlændingestyrelsen har kontaktet Vesthimmerlands Kommune med henblik på at få kommunen til at huse op til 100 syriske flygtninge. Det er planen, at der skal oprettes et midlertidigt flygtningecenter på Simested Skole.


Seneste nyt

fra Nordjylland