Værthusejere vil afvise store grupper

 Værthusejere vil afvise store grupper

Værthusejerne i Jomfru Ane Gade håber nu at Bevillingsnævnet i Aalborg Kommune vil sige god for, at værthusejerne får lov at nægte grupper af indvandrere adgang til diskotekerne

Møde blandt restauratørerne i Jomfru Ane Gade onsdag formiddag om weekendens knivdrab. Budskabet er klart, da værthusejerne kommer ud fra Saltlageret i gaden

- De folk, som kommer herop kan ikke komme ind og lave ballade i de byer, hvor de kommer fra. Vi vil gerne have mulighed for at afvise dem, siger Morten Geisnæs, talsmand for restauratørerne i gaden.

I følge restauratørerne, så tolkes reglerne skrappere i Aalborg af Bevillingsnævnet end i både Århus og København, hvor værtshuse og diskoteker i højere grad afviser fx indvandrergrupper. Flere medlemmer af Bevillingsnævnet i Aalborg vil godt være med til at finde en løsning

- Det er klart, at hvis restauratørerne selv ønsker vide muligheder for at afvise i døren, så skal vi tage det seriøst, siger det konservative medlem af nævnet Vibeke Gamst.

Der er tidligere faldet fire domme for racisme - netop fordi værthusejere afviste store grupper af indvandrere i gaden. Heraf har restauratør Torben Jensen fået 3 af de domme - domme med omkostninger på 100.000 af kroner i advokat og sagsomkostninger.

Alligevel mener værthusejerne at den eneste vej frem er at afvise blandt andet store grupper af indvandrere - gerne med politiets hjælp.

- Politiet taler om at lave en visitationsrunde hernede og de synes vi ville være fantastisk. Politiet har også talt om videoovervågning, og det hilser vi velkommen, fortæller Morten Geisnæs til TV2/NORD.


Seneste nyt

fra Nordjylland