Vagtcentral bliver 1,2 millioner kroner dyrere

De 2,2 millioner kroner, der i Region Nordjylland er afsat til at etablere en ny fælles nordjyske vagtcentral, rækker ikke. Foto: Region Nordjylland

En ny fælles nordjysk vagtcentral bliver 1,2 millioner kroner dyrere end planlagt alene i opstart.

De 2,2 millioner kroner, der i Region Nordjylland er afsat til at etablere en ny fælles nordjyske vagtcentral, rækker ikke.

Opgaven har været i licitation, og det viser sig nu, at der er behov for yderligere 1,2 millioner kroner nu og her.

Den nye nordjyske fælles vagtcentral er et samarbejde mellem Nordjyllands Bereskab, Falck og Aalborg Kommune. Planen er, at at forbedre ressourceudnyttelsen og samarbejdet mellem de forskellige beredskaber.

Den foreløbige økonomi i forbindelse med sammenlægningen, der ligeledes betyder en fysisk flytning, viser sig, at den ikke holder, hvorfor regionens forretningsudvalg mandag skal tage stilling til, hvordan de ekstra penge skal findes. 

Desuden skal politikerne også tage stilling til en såkaldt deponering. For i forbindelse med udflytning til nye lokaler for den nye fælles vagtcentral skal Region Nordjylland som udgangspunkt deponere et beløb svarende til regionens andel af den samlede værdi. Det vil belaste regionens låneramme, da der er tale om hele 10 millioner kroner. Regionen har tidligere søgt ministeriet om fritagelse for at skulle deponere de 10 millioner kroner - men har fået afslag. Så i forbindelse med lejeaftalen skal politikerne også drøfte deponeringen.

Det ventes at den nye fælles vagtcentral er klar til september.

Flere nyheder fra TV2 Nord