Valgdebat: - Ingen vil have Læsø

56:28

1 af 2

Spidskandidaterne fra Læsø havde taget færgen til fastlandet for at deltage i TV2/Nords valgdebat.

Læsø Kommune er Danmarks mindste. Med 1576 stemmeberettigede fordelt på tre valgsteder er resultatet fra øen kendt for sydesalt og smuk natur allerede klar omkring klokken 21 19. november.

Læsø har en af landets højeste stemmeprocenter og i 2009 var 81,8 procent af de stemmeberettigede nede og sætte deres kryds. Man håber på den samme høje deltagelse om små to uger, men inden krydsene skal slås, skulle spidskandidaterne krydse klinger på TV2/Nord.

I aftenens debat blev der blandt andet talt om hvorvidt Læsø kan beholde sin selvstændighed, og modsat hvordan politik oftest er, var der hele vejen rundt enighed om at man ikke vil lægges sammen med Frederikshavn.

Bente Faurholt fra Læsø Borgerliste sagde under debatten:

- Der er ikke nogen, der har råd til at have os.

Hun blev bakket op af Henrik Autzen fra Samarbejdslisten.

- Det betyder ikke noget, hvem vi bliver lagt sammen med, for vi vil forsvinde i den store kommune.

Du kan gense hele debatten ovenfor og genopleve den i tweets nedenfor. På mandag er det spidskandidaterne fra Jammerbugt Kommune, der skal i ilden.

!function(d,s,id){var js,fjs=d.getElementsByTagName(s)[0],p=/^http:/.test(d.location)?'http':'https';if(!d.getElementById(id)){js=d.createElement(s);js.id=id;js.src=p+"://platform.twitter.com/widgets.js";fjs.parentNode.insertBefore(js,fjs);}}(document,"script","twitter-wjs");

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord