Vendsyssel-spiller med til VM

Foto: TV2/Nord

Brasilianske Mariana Costa fra Nordjyllands bedste kvindehåndboldhold er udtaget til VM i Serbien.

Cheftræner for Vendsyssel Håndbold Lars Rasmussen kunne tirsdag overdrage sin brasilianske spiller Mariana Costa en glædelig nyhed. Hun er blevet udtaget til det brasilianske landshold og skal støde til sit lands VM-trup i Serbien.

- Vi er som klub utrolig stolte over at landstræneren har kigget vores vej, og for Mariana bærer det nu frugt, at hun tog det store spring fra Brasilien til Vendsyssel, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Brasilien er i indledende gruppe med Danmark, og Mariana Costa kan derfor få lov til at vise sig frem for det nordjyske publikum, der følger med fra stuerne.

Costas landsholdstjans betyder, at Vendsyssel Håndbold har valgt at flytte tre kampe i december til foråret 2014.