Vikingerne får to nye spillere

I den nye sæson kan Aalborg Vikings præsentere to nye ansigter i truppen.

Aalborg Vikings får i den nye sæson to nye spillere. Der er tale om den 194 cm høje guard Phillip Christiansen, der kommer fra Fredriksberg-klubben Falcon, og den 174 cm høje guard Hlynur "Lenny" Hreinsson, som kommer fra KFI Reykjavik.

Begge spillere er 20 år gamle.

For et par uger siden kunne klubben også præsentere to amerikanske spillere, nemlig point guarden Rob Delaney og Ryan Willen, der er udset til at spille under kurven.

Aalborg Vikings kom i sidste sæson i slutspillet efter en 8. plads i ligaen.


Seneste nyt

fra Nordjylland