Vil samarbejde om AaB-ishockey

AaB vil hilse en samarbejdspartner velkommen til deres ishockeyafdeling. På baggrund af AaBs seneste regnskab, der viser et underskud på 50 millioner kroner, åbner klubben op for et samarbejde omkring ishockeyafdelingen.  

Som følge af de seneste års dårlige økonomi, har AaB i år lukket deres håndboldafdeling og nogle år tilbage gik det ud over basketball.

AaB afviser at ishockeyafdelingen skal lukkes, men åbner op for et samarbejde, hvis nogen vil levere en pose penge.

Egenkapitalen er nu nede på 22,7 millioner kroner, og AaB gennemfører derfor en kapitaludvidelse på op til 50 millioner kroner.
Indtil nu er der tegnet for 32 millioner kroner.


Seneste nyt

fra Nordjylland