Vognmand frikendt for påkørsel

01:45

Vognmand Søren Nielsen fra Farsø Taxi havde ikke til hensigt at ramme en blokadevagt. Han forsøgte at bremse, siger han. Foto: Mette Svenningsen

1 af 2

Den vognmand, der påkørte en blokadevagt under 3F-aktion i marts 2012, blev mandag frikendt. Se video fra påkørslen her.

Det var nogle dramatiske billeder, TV2/Nord kunne vise, da vognmand Søren Nielsen fra Farsø Taxi gassede op og ramte en af de fremmødte 3F'ere.

Men nu er han altså frikendt på baggrund af forklaringer fra vidner samt videomateriale, fortæller anklager Lotte Nielsen til tv2nord.dk.

Manden, der blev ramt, måtte senere en tur på Aalborg Sygehus.

Søren Nielsen har tidligere forklaret til TV2/Nord, at han var ked af situationen, og at det ikke var meningen, at han ville ramme nogen. Han forsøgte forgæves at bremse.

Vognmanden blev sigtet efter straffelovens paragraf 252 for "af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed".

Har du et godt tip?