TV2 Nord

Vold mod offentligt ansatte eksploderer

03:55

Sidste år bød på rekordmange politianmeldelser for vold mod offentligt ansatte i Nordjylland. Foto: TV2/Nord

1 af 2

Volden mod offentligt ansatte i Nordjylland er efter et fald i 2009 igen steget voldsomt. 

Ifølge en opgørelse over politianmeldelser fra Danmarks Statistik bød 2010 på rekordmange anmeldelser om vold mod offentligt ansatte.

Efter et fald i 2009 steg anmeldelserne i Nordjylland med 31 procent i 2010, det er den største stigning på landsplan. Endnu værre ser det ud i Hjørring, hvor anmeldelser om vold mod offentligt ansatte efter tre år med fald steg med 260 % i 2010.

- Det er meget frustrerende og det tærer hårdt på en psykisk, fortæller socialpædagog Fadia Bek til TV2/Nord.

Hun arbejder på et behandlingshjem i Aalborg Kommune, og hun er selv i flere omgange blevet udsat for vold af beboerne på behandlingshjemmet.

En stor del af volden mod offentligt ansatte er netop rettet mod personale som Fadia Bek, der arbejder indenfor socialområdet.

-Jeg synes det er dybt tragisk når det sker, det er noget man har brugt lang tid på at bekæmpe, så det er trist når det går den anden vej, siger Peter Kristensen, der er kredsformand for fagforbundet Socialpædagogerne.

Har du et godt tip?