TV2 Nord

White Hawks slog AaB

Lokalopgør Foto: arkivfoto

Frederikshavn White Hawks sejrede onsdag aften over AaB Ishockey på hjemmebane.

De ligger også højest i tabellen, altså hjemmeholdet Frederikshavn White Hawks, men sådanne ting nulstilles når man spiller mod ærkerivalerne fra AaB.

Høgene lettede fra jorden i første periode, hvor Mike Grey, Christian Schioldan og Jake Morrisette tilfredsstillede publikummet med en 3-0 -føring.

Men aalborgenserne viste god moral og kæmpede sig tilbage i anden periode med to mål af Lasse Kokkala og Rasmus Olsen.

Og bedst som man troede at kampen skulle være spændende, lukkede Mads Bech Christensen perioden til 4-2.

I sidste periode afgjorde Thomas Reinert det definitivt sekunder før slutfløjtet til 5-2, i en kamp, der ifølge skudstatistikken på 33-33, var helt tæt.

1464 tilskuere så lokalbraget.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord