DEN GODE DEBAT

På TV 2 Nords Facebook-side kan du deltage i aktuelle debatter med andre brugere.

Når man debatterer i kommentarsporene på TV 2 Nords Facebook-sider, forventer vi, at du holder en ordentlig tone og udviser respekt for andre mennesker og deres holdninger, at du gør brug af din personlige profil, hvor fornavn og efternavn fremgår, at du kommenterer med omtanke, og at du holder dig til emnet. TV 2 Nord forbeholder sig retten til at slette kommentarer eller blokere brugere, der ikke overholder disse retningslinjer. Er du i tvivl om retningslinjerne for en god debat, kan du se Facebooks generelle retningslinjer her eller læse de følgende punkter.

Hold tonen og udvis respekt

Hold tonen og udvis respekt for andre mennesker, det gælder både medvirkende i vores sendeflade og andre brugere. Respekter at debattører kan have forskellige holdninger, og at man ikke nødvendigvis når til enighed. Hold dig fra grimt sprogbrug, personangreb, øgenavne, chikane, trusler, sarkastiske spydigheder, opfordringer til vold, racistiske, sexistiske eller homofobiske kommentarer samt overdrevet brug af versaler samt billeder, links og videoer, som viser voldsomt og stødende indhold. Tal pænt – det er helt enkelt.

Brug din personlige profil

Skriv med din egen personlige profil, hvor fornavn og efternavn fremgår. Fællesprofiler bliver udelukket. Sider, som ikke er verificerede, vil blive udelukket. Hvis der er mistanke om, at en profil er falsk, vil man blive blokeret fra Facebook-siden. Det er op til brugeren selv at bevise ægtheden af sin private profil.

Kommentér med omtanke

I sager hvor der er blevet begået en forbrydelse eller i ulykkessager, beder vi jer kommentere med omtanke for både potentielle ofre og pårørende. Hånlige, latterliggørende og ufølsomme kommentarer vil blive slettet. 

Hold dig til emnet

Hold dig til emnet, så debatten bliver på sporet. Kommentarer, der ikke har noget med opslagets emne at gøre, risikerer at blive slettet.

Drop spam og eksterne links

Lad være med at reklamere eller spamme i kommentarsporene. 
For at undgå spam og sikre troværdigheden og sikkerheden af vores kommentarfelter tillader vi ikke posting af eksterne links.

Vi kan ikke verificere indholdet af disse links, og derfor sletter vi alle indlæg med links, der ikke henviser til vores egen hjemmeside.

Kontakt

Skriv til os på Facebook - hvis du har spørgsmål til moderationen eller en blokering.

Skriv til redaktion@tv2nord.dk hvis du har et tip til TV2 Nord.