Faldulykke på flådestation: En mand kørt på hospitalet

Tirsdag eftermiddag ved 15-tiden skete en arbejdsulykke på Flådestation Frederikshavn.

Det var omkring 15-tiden tirsdag, at en mand kom til skade i en arbejdsulykke på Flådestation Frederikshavn.

En 31-årig mand faldt flere meter ned i forbindelse med afløftning af en påmonteret kran, siger vagthavende hos Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen. 

Manden blev overført til Aalborg Universitetshospital Syd og 18.45 var Nordjyllands Politi i kontakt med Aalborg Universitetshospital Syd om manden.

- Han var ved bevidsthed, og meldingen lyder på, at manden har brækket sit bækken, siger Jesper Sørensen. 

Manden er ikke fra nærområdet, men kommer fra et privat firma, der er blevet hentet ind til opgaven, oplyser Nordjyllands Politi. 


Seneste nyt

fra Nordjylland