Første kamp for ny White Hawks-træner

På 48 timer har Frederikshavn White Hawks både mistet en træner og fået en ny. Søndag eftermiddag møder klubben konkurrenterne fra Rødovre.

Når spillerne fra Frederikshavn White Hawks skøjter ud på isen søndag eftermiddag, er det med en ny træner i ryggen. 

Fredag meddelte klubben nemlig, at Jari Pasanen, den nu tidligere træner, måtte rejse hjem til Finland af personlige årsager. Dermed fik direktør, Henrik Andersen travlt, og i løbet af 24 timer havde han en ny træner klar. 

quote Det er lige på og hårdt

Kasper Degn, ny træner for Frederikshavn White Hawks

Valget faldt på 40- årige Kasper Degn, der tidligere har spillet på det danske landshold men også på diverse klubhold, såsom Herning Blue Fox, Nordsjælland Cobras, Aalborg Pirates men også to sæsoner i den tyske liga. 

Det er første gang, at Kasper Degn befinder sig i boksen.
Det er første gang, at Kasper Degn befinder sig i boksen.
Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Nok at se til

White Hawks skal søndag spille sidste kamp i grundspillet mod Rødovre, men de skal også gøre sig klar til at spille kvartfinaler 11. marts, så det er ikke nogen rolig opstart, den nye træner får, men det er ikke noget, der bekymrer ham. 

 - Jeg har ikke stået her så mange gange som træner før, men jeg har stået her mange gange som spiller, så jeg ved jo godt, hvad det drejer sig om, siger Kasper Degn. 

Med så kort en frist er han godt klar over, at han ikke kan nå at gennemføre de store ændringer, men han ved alligevel godt, hvor han vil begynde arbejdet. 

- Taktisk og fysisk kan man jo ikke nå at flytte en hel masse, men man kan nå at få noget motivation og noget gejst ind i drengene, siger han.

Den nye træner ser frem til arbejdet med klubbens spillere. 




Seneste nyt

fra Nordjylland