Huset er udbrændt: Fyrfadslighter eksploderede pludseligt

Det var en fyrfadslighter, der var årsag til, at et hus på Buhlsvej i Frederikshavn tirsdag formiddag udbrændte totalt.

Det gik mere end almindeligt galt, da et ægtepar i et hus på Buhlsvej i Frederikshavn tirsdag formiddag lige ville fylde gas på en fyrfadslighter, for pludseligt eksploderede lighteren og satte ild til en sofa.

Derfra spredte ilden sig hastigt, og da Nordjyllands Beredskab var fremme efter få minutter, stod huset allerede i lys lue og var overtændt.

Nordjyllands Beredskab meddelte tirsdag lidt i klokken 10 på Twitter, at der er brand på Buhlsvej, og kort efter lød meldingen, at man havde tilkaldt en tankvogn ekstra.

Men huset på Buhlsvej stod ikke til at redde og er således udbrændt. 

I forbindelse med eksplosionsbranden var der en tyk røg over den nordlige del af Frederikshavn, som kunne ses på flere meters afstand.

Buhlsvej er tirsdag eftermiddag fortsat spærret på grund af branden.

Et hus på Buhlsvej i Frederikshavn er i brand tirsdag formiddag. Foto: Jesper Christiansen

Seneste nyt

fra Nordjylland