Nordjysk fodboldklub bliver bedre af ny kamerateknologi

Videoteknologien er rykket ind i fodboldklubberne helt nede på serieniveau. Et kamera med kunstig intelligens kan selv filme og redigere kampene. Trænerne har fået et vigtigt værktøj, som især øger den taktiske spilforståelse hos unge spillere.

Danmarksserieklubben Skjold Sæby er en af de nordjyske klubber, som har taget det intelligente kamera i brug, og det ser ikke ud af meget det grønne kamera, som er en lille trekantet kasse.

- Kameraet er så smart, at det har to kameraer. Det har et kamera på hver side, fortæller Martin Mølholt fra IF Skjold Sæby.

Kameraet har kunstig intelligens. Det kan selv filme kampen og er i stand til at følge bolden hele tiden og dække begge banehalvdele på samme tid.

- Det værktøj, vi har fået i Veo-kameraet, gør, at jeg kan gå ind og se hele kampen. Jeg kan se, hvad målmanden laver, mens vi er i angreb, siger Nikolaj Dorff Kristensen, som er træner for danmarksserieholdet i IF Skjold Sæby.

Dansk opfindelse bruges i hele verden

Kameraet er en dansk opfindelse og bruges i dag af mere end 1400 klubber fordelt på 60 forskellige lande.

Kameraet er forbundet til en telefon, og et enkelt klik sætter optagelsen i gang. Det optager ikke bare kampen,, uden at der er en til at styre kameraet. Det kan også selv redigere højdepunkter fra kampen sammen.

- Det har helt klart været med til at gøre mig bedre, siger Martin Mølholt, som spiller på førsteholdet i Sæby.

Sæbys træner Nikolaj Dorff Kristensen kalder det nye kamera for revolutionerende for danmarksserieklubben.
Sæbys træner Nikolaj Dorff Kristensen kalder det nye kamera for revolutionerende for danmarksserieklubben.
Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

Det intelligente kamera spiller i dag en vigtig del i den taktiske træning i danmarksserieklubben.

- Som spiller giver det mig en mulighed for at gå ind og efterevaluere min indsats og gå ind og se, hvordan jeg har klaret det, siger Martin Mølholt.

Efter hver kamp får spillerne på mail sendt klip med nøglesituationer fra kampen med trænerens kommentarer.

Tidligere var det kun eliteklubberne som havde ressurcer til slags i træningen.

- Det er noget, som virkelig flytter noget hos de yngste spillere, som kommer op fra ungdoms til senior. Det er jo en kæmpe opgradering for sådan en lille amatørklub som vores, siger Nikolaj Dorff Kristensen.


Seneste nyt

fra Nordjylland