OPDATERING: Efterlyst 66-årig fundet
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Nodjyllands Politi har nytråsaften ledt efter den forsvundne 66-årige med hunde i lokalområdet uden held. Nu fokuserer politiet sin indsats om hans bil. Arkiv.
Nordjyllands Politi har fundet den 66-årige mand, der mandag blev efterlyst.
OPDATERET: Den 66-årige er blevet fundet 18.45 mandag aften i god behold. Vi har fjernet den efterlystes navn fra artiklen, efter han er fundet igen.
Nordjyllands Politi efterlyser 66-årig mand fra Frederikshavn. Han forlod i går, søndag den 31. december omkring kl. 10 om formiddagen, sin bopæl i Frederikshavn.
- Han er sidst set i går omkring klokken 16 nord for Frederikshavn. Man har konstateret, at han mellem klokken 10 og klokken 16 i går har kørt rundt i området Skagen, Jerup, Elling og Strandby, skriver vagtchef Henrik Beck i en pressemeddelelse.
Den 66-årige kører i en sølvgrå personbil af mærket Opel Corsa. Politiet har i første omgang valgt kun at udsende beskrivelse af bilen.
- Vi forventer, at hvis vi finder bilen, finder vi også ham, siger Henrik Beck.
Hvis man har oplysninger om manden eller hans bil, bedes man venligst ringe 114 til Nordjyllands Politi.