Ild i fyrrum: Ejer til observation for røgforgiftning

Mand forsøgte med en pulverslukker at få bugt med ild i fyrrum på en ejendom nær Grønhøj.

Nordjyllands Beredskab fik klokken 11.16 en anmeldelse om brand i et fyrrum på en ejendom på Kettrupvej nær Grønhøj.

Der var ikke gået ild i selve fyret men derimod inde i rummet.

Ejeren havde selv forsøgt at få bugt med ilden ved at bruge en pulverslukker, og i den forbindelse fik han en del røg.

- Han er kørt til sygehuset i Hjørring til observation for røgforgiftning, siger indsatsleder Bo Isaksen fra Nordjyllands Beredskab.

Han har ikke nogen forklaring på, hvordan ilden er opstået, men beredskabet fik hurtigt ilden slukket, og nu venter der et større rengøringsarbejde i fyrrummet, hvor også de elektriske installationer har taget skade.

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland