Mai-Britt Beith vil gå i Arne Boelts fodspor

Hjørring Kommunes borgmester har i 11 år heddet Arne Boelt.

Men i 2021 blev navnet et andet.  

Den socialdemokratiske borgmester blev nemlig kommunalvalgets helt store taber i Nordjylland. Et tab på intet mindre end 12,6 procentpoint betød, at han måtte give borgmesterkæderne videre til Søren Smalbro fra Venstre.  

Nu forsøger Socialdemokratiet sig med noget nyt. Arne Boelts efterfølger skal findes, og nu har en kvinde meldt sig på banen. 

Ny kvinde i spidsen

8. juni skal Socialdemokratiet i Hjørring Kommune nemlig vælge ny borgmesterkandidat, og her har Mai-Britt Beith offentliggjort sit kandidatur.

Mai-Britt Beith har siddet i byrådet, siden hun blev valgt ved kommunalvalget i 2013. 

Hun har tidligere haft poster som næstformand i Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget, formand for Det Politiske Koordinationsudvalg for Sundhed, og hun har også været udvalgsformand for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget.

- Det er store sko, der skal fyldes efter Arne Boelt, og det er da også med stor ydmyghed, jeg nu tager skridtet og melder mig på banen, siger Mai-Britt Beith. 


Seneste nyt

fra Nordjylland