Teater talenter er klar i Hjørring
Unge håbefulde nordjyske skuespillere øver sig i disse dage på deres afgangs-forestilling på Vendsyssel Teater i Hjørring. Forestillingen har premiere til august, og er afslutningen på to års teater-uddannelse.
Kommende nordjyske skuespillere øver sig i disse dage på deres afgangs-forestilling på Vendsyssel Teater i Hjørring.
De syv elever er en del af et talentprojekt, som hjælper dem på vej mod drømmen om at blive skuespillere. Det har været et intenst forløb, hvor al fritid er blevet brugt på scenen. Efter to år er uddannelsen så ved vejs ende, og om to uger har afslutning-projektet "Natten med Nina" premiere på Vendsyssel Teater.
- Vi har øvet os længe, så nu glæder vi os til at vise, hvad vi kan, siger Karna Brogaard, talentelev, Vendsyssel Teater.
Hele uddannelsen har foregået i fritiden. Derfor har talent-eleverne måtte ofre en hel del tid ved siden af skolen.
- Vi har jo også gået i skole ved siden af, så det har da krævet lidt. Men faktisk har det ikke været så slemt. For det er jo det her, jeg gerne vil, siger Karna Brogaard.
Fælles for dem alle er drømmen om at stå på scenen og være skuespiller. Det er noget, talentprojektet hjælper dem med.
- De finder ud af om det er den vej, de skal gå. Skuespilfaget er et håndværk, som man hele tiden skal øve sig i. Og det er her, de finder ud af, om det er noget for dem, siger Pia Mourier, projektleder på Vendsyssel Teater.
Forestillingen, som holdet øver på, er afslutningsprojektet, der hedder ”Natten med Nina”. Karna Brogaard har også selv fået meget mere lyst til skuespillet – drømmen er i hvert fald på plads.
- Jeg vil helt klart være skuespiller. Jeg elsker det bare, siger hun.
Den første forestilling - ”Natten med Nina” - har præmiere den 10. august på Vendsyssel Teater.
- Jeg er selvfølgelig nervøs, men hvis ikke man er det, brænder man ikke nok for det, siger Karna.