Tyv slap væk fra indbrud i Fakta

En mand brød natten til onsdag ind i Fakta i Løkken. Han slap fra stedet i en sølvfarvet VW Touran.

En mand brød omkring klokken 01.30 natten til onsdag ind hos Fakta på Industrivej i Løkken. En vægter så mand, som slap fra stedet.

Vægteren konstaterede, at der havde været indbrud i supermarkedet, og han så en mand løbe fra stedet. Manden løb hen til en sølvfarvet VW Touran, der kørte fra stedet. Tyven beskrives som cirka 185 centimeter høj og spinkel af bygning.

Det er uvist, om tyven fik nogle koster med sig fra indbruddet.

Hvis du har oplysninger, kan Nordjyllands Politi kontaktes på telefon 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland