Vendsyssel FF taber første kamp
Foto: Lone Vad Dam (arkiv)
Søndag eftermiddag tog Vendsyssel FF imod HB Køge. Kampen endte 1-0 til udebaneholdet.
I første spillerunde i 1. Division mødte Vendsyssel FF søndag eftermiddag HB Køge. Kampen foregik på Bredbånd Nord Arena i Hjørring, men det lykkedes ikke hjemmebaneholdet at hive en sejr hjem.
Efter 15 minutter scorede HB Køge til 1-0, og den stilling holdte resten af kampen. Dermed blev det til et nederlag for det nordjyske hold i sæsonpremieren.
Vendsyssel FF’s næste kamp i 1. Division er søndag den 31. juli, hvor holdet skal spille på udebane mod Nykøbing.