Frustrerede borgere råber op: Vi bliver stavnsbundet
Beboere i området omkring Nørre Økse sø ved Brovst er frustrerede. De risikerer, at få kæmpevindmøller i baghaven. De frygter, at det vil stavnsbinde dem resten af livet.
Beboere i området omkring Nørre Økse sø ved Brovst er frustrerede. De risikerer, at få kæmpevindmøller i baghaven. De frygter, at det vil stavnsbinde dem resten af livet.
Frygt, frustration og vrede er bare nogle af de følelser beboerne i området omkring Nørre Økse har været igennem. Jammerbugt Kommune lægger i den nyeste lokalplan op til, at der skal opstilles 15 kæmpevindmøller i området.
- Vi er bange for, at vi bliver stavnsbundet, at den opsparing vi har i vores ejendomme forsvinder, siger Uffe Agger, der er husejer ved Nørre Økse sø.
Der står i dag 23 vindmøller, der er 69 meter høje. Ifølge lokalplanen skal de erstattes af 15 vindmøller, der måler 150 meter i højden. Man må ikke bo i en radius af 600 meter fra kæmpevindmøllerne, så husene i dette område vil blive opkøbt af energiselskabet Vattenfall, der står bag kæmpevindmøllerne. Det er dog ikke alle, der så heldige at deres hus bliver opkøbt.
Uffe Aggers hus er 710 meter fra vindmølleparken. Han frygter, hvad vindmøllerne vil gøre ved værdien på sin ejendom.
-Vi har ikke, der gør, at vi kan sætte to streger under og sige, den her betydning har vindmøllen, men alle vil nok være klar over, at det ikke er et plus. Der er ikke nogen, der hungrer efter at få en vindmølle i baghaven, siger Ejendomsmægler Mathias Overgaard, fra Nybolig i Aabybro og Brovst.
Uffe Agger har startet en underskriftindsamling imod kæmpevindmøllerne. Han håber det kan være med til at råbe kommunen op.