Lys i mørket: Festival i Blokhus indviet

Skulpturparken vil gerne være en helårsattraktion og have gæster ind i de normalt stille måneder.

Det, der begyndte som en lille sommerbegivenhed med sandskulpturer i Blokhus, er efterhånden ved at vokse sig til en stor og populær helårsattraktion. Og i dag blev Blokhus Winter Light Festival indviet.

Vinterlysfestivalen afløser julens store lysudstilling. Skulpturparken har indkøbt nye materialer og dekorationer til langt over en million kroner. Åbningen af vinterlysfesten er et led i strategien om at gøre Skulpturparken til en helårsattraktion.

- Formålet er at give alle gæsterne en oplevelse her i den mørke tid. Men ud over det så er det for vores vedkommende at få udvidet sæsonen, hvor vi normalt ikke har ret meget at lave i hele januar kvartal. Nu kan vi måske booste og få en masse gæster ind, siger direktør og indehaver af Skulpturparken John Andersen.

Blokhus Winter Light Festival er åben hele februar.

Se videobilleder fra Blokhus Winter Light Festival:

 

Seneste nyt

fra Nordjylland