Ældre mand død: Kørte gennem hæk og ind i hus
Foto: Jan Pedersen
En 71-årig mand er død efter et trafikulykke i Hadsund. Et ildebefindende er formentlig årsag til at manden kørte galt.
Lørdag klokken 12.30 kørte en 71-årig mand galt på Stadionvej i Hadsund.
Manden kørte gennem en hæk, videre gennem en have og ind i en garage. Manden døde ved ulykken, men formentlig ikke i kollisionen med huset. Nordjyllands Politi formoder nemlig at årsagen til ulykken er at manden fik et ildebefindende i bilen.
- Det er vores umiddelbare vurdering, men et ligsyn på mandag skal afklare det endeligt, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Bent Højgaard.
Den 71-åriges pårørende er underrettet.