Hobro fik uafgjort: Selvmål og et reddet straffe tegnede kampen
Foto: Henning Bagger (Ritzau Scanpix)
Hobros Pål Alexander Kirkevold udligner til 1-1 på frispark i 3F Superliga-kampen mellem Hobro IK og SønderjyskE på DS Arena i Hobro , 22. september 2019.
I søndagens tidlige kamp i Superligaen fik Hobro kæmpet sig til et point imod SønderjyskE.
På trods af selvmål og et straffe i overtiden, lykkedes det Hobro at sætte et enkelt point ind på kontoen efter dagens hjemmekamp mod SønderjyskE.
Hobro´s Mathias Haarup kom først på tavlen. Uheldigvis for ham, blev han noteret for et selvmål kort før pausen. Scoringen kom i forbindelse med et hjørnespark til SønderjyskE, som først blev headed på overliggeren af SønderjyskE´s Eggert Jonsson, hvorefter bolden sprang tilbage og ramte Mathias Haarup, som dermed blev noteret for et kedeligt selvmål.
Hobro fik reduceret i anden halvleg. Her var det Pål Alexander Kirkevold der formåede at sno bolden i maskerne på et direkte frispark.
Det blev kampens sidste scoring, selvom SønderjyskE blev tildelt et straffespark i overtiden. Målmand Jesper rask læste Mads Albæk rigtigt, og reddede både straffe og Hobro´s ene point.
Efter dagens kamp har Hobro nu 12 point efter 10 kampe, og indtager en foreløbig 9. plads i Superligaen.