23-årig på fri fod igen

En 23-årig mand, der onsdag blev varetægtsfængslet efter et knivstikkeri i Aalborg er igen blevet løsladt.

Den 23-årige mand, der onsdag blev varetægtsfængslet i tre døgn, er igen på fri fod. Politikommissær ved Nordjyllands Politi, Lars Nørskov Jørgensen, siger til NORDJYSKE, at efterforskningen har vist, at der ikke er grundlag for at opretholde varetægtsfængslingen.

Den 23-årige er dog fortsat sigtet for grov vold mod den 47-årige mand fra Aalborg, der onsdag blev indlagt med knivstik.

Efterforskningen viser, at de to mænd var oppe at slås, og begge mænd fik skader under slagsmålet, og derfor skal varetægtsfængslingen ikke opretholdes.

Den 47-årige blev udskrevet fra hospitalet onsdag.

Knivstikkeret fandt sted i Urbansgade i Aalborg onsdag morgen.


Seneste nyt

fra Nordjylland