3F: - Helt til grin at der mangler arbejdskraft

Hotel- og restaurationsbranchen især i Nordjylland skriger på arbejdskraft, hvis man skal tro arbejdsgiverorganisationen Horesta, der har lavet en analyse af hvor udtalt problemet er. Analysen vækker dog vrede hos fagforeningen 3F, der slet ikke er enig i, at der er mangel på arbejdskraft.

I følge en pressemeddelse fra arbejdsgiverorganisationen Horesta står der:

- Hotel- og restaurationsbranchen i Nordjylland mangler arbejdskraft.

Analysen viser, at hele 45,4 procent af virksomhederne i regionen ikke kan den få arbejdskraft de gerne vil have. Det er det sted i landet hvor det står værst til.

- Jeg bliver forarget. Det er helt til grin, at Horesta melder sådan noget ud. Bare her i afdelingen har vi flere end 200 ledige med relevant erhvervserfaring, som står klar, siger faglig sekretær Martin Nielsen fra 3F Aalborg.

Der er tilsyneladende en klar uoverenstemmelse mellem hvor mange jobs i hotel- og restaurationsbranchen der bliver slået op, og så udmeldingen fra Horesta, der skriger på arbejdskraft lige nu.

Forklaringen er måske, at pressemeddelsen fra Horesta bygger på en spørgeskema-undersøgelse fra arbejdsgiverorganisations medlemsvirksomheder i Nordjylland, der blev foretaget i maj måned.


Seneste nyt

fra Nordjylland