AaB's bedste fodboldhold ligger til at vinde DM-guldet, og i 2007 havde fodboldforretningen et overskud på 15 millioner kroner. Men AaB A/S er i dag meget andet end fodbold. De seneste år er fodboldklubben blev forvandlet til en underholdningskoncern, og blandt andet håndbold og ishockey er kommet på programmet - desværre vil nogle nordjyske fodboldtilhængere sikkert mene. De nye forretningsområder formår ikke at lave sorte tal, og derfor hedder koncernens samlede resultat for 2007 et underskud på fem millioner kroner efter skat trods de flotte fodboldmillioner.
Det er den økonomiske virkelighed, som AaB's sportsdirektør Lynge Jakobsen skal forholde sig til, men han er ikke meget for at tale om det.
- Vi er ikke delt op, så det er ligegyldigt, hvad der sker i fodbold i forhold til håndbold og ishockey. Men jeg vil kun snakke fodbold, og det økonomiske må du tage med økonomidirektøren eller bestyrelsesformanden, siger Lynge Jakobsen, da han bliver bedt om at forholde sig til, at satsningerne på andre forretningsområder skulle hæmme hans handlefrihed i forbindelse med fodboldholdet.
Men i modsætning til Lynge Jakobsen holder sportsøkonom ved CBS/Handelshøjskolen i København Troels Troelsen sig ikke tilbage, når han skal analysere det seneste regnskab fra AaB A/S.
- Jeg vil gerne på Lynge Jakobsens vegne sige, at de nye forretningsområder er en klods om benet på fodboldforretningen, og det er en klods, som kan være meget svær at ryste af. Det er blevet en klumpfod, siger Troels Troelsen.
AaB Håndbold belastede regnskabet med et underskud på knap fem millioner kroner, og trods en begrænset omsætning har AaB Ishockey i 2007 oparbejdet et underskud på fire millioner kroner. Samtidig er der også store underskud på konference- og collegedelen i AaB A/S. Men ifølge Troels Troelsen vil man ikke bare kunne skære de underskudsgivende aktiviteter fra for så at stå tilbage med en økonomisk sværvægter af en fodboldklub.
- Jeg tror efterhånden, at der er så meget synergi mellem de forskellige forretningsområder, at omkostningerne ved eksempelvis håndbold og ishockey ikke kan hentes ind ved at lukke det ned. Det bider sig selv i halen. Klubben vil ikke længere have det brede udvalg, men kan heller ikke lukke det ned. I en klub som OB er ledelsen mere opmærksom på, at nye forretningsområder skal have energi i sig selv og skal bidrage økonomisk, siger sportsøkonomen.
AaB A/S' bestyrelsesformand Per Søndergaard har stået i spidsen for udviklingen fra fodboldklub til underholdningskoncern. Da regnskabet for 2007 tidligere på ugen blev lagt frem, kaldte han resultatet for utilfredsstillende. Men han afviser alligevel på det kraftigste, at de nye forretningsområder med deres underskud udgør en klods om benet hos fodboldfolket.
- Sådan kan du ikke gøre det op. Hvis de andre forretninger ikke havde været der, så havde fodbold ikke haft samme muligheder som nu. De belaster ikke økonomien så meget, at ambitionsniveauet i fodbold skal sættes ned. Vi har en egenkapital på 130 millioner kroner og forventer et overskud i 2008, så der er ingen grund til at lade nogle på nuværende tidspunkt mindre givtige forretningsområder påvirke de andre i nedadgående retning, siger Per Søndergaard.
Ifølge Per Søndergaard er det svært at skille tingene ad.
- Vi er meget mere interessante for sponsorer og samarbejdspartnere, fordi vi har så mange forretningsområder. Vi har endnu ikke haft held med at få alle sportsforretningerne til at give overskud, men det forventer vi at få på sigt. Målet er at give aktionærerne mellem fem og ti procent i afkast af egenkapitalen, fastslår Per Søndergaard.
AaB A/S forventer for 2008 et overskud på 25 millioner kroner før skat, men det kræver blandt andet, at klubben får en stor avance ved et eventuelt salg af en ejendom på Hadsundvej.
/ritzau/