Aalborg siger "nej" til Melodi Grand Prix

Magistraten i Aalborg besluttede i dag, at kommunen ikke vil byde ind på DRs afholdelse af næste års Melodi Grand Prix.

De seks rådmænd og borgmester Henning G. Jensen bsluttede med stort flertal, at takke nej til at afholde Melodi Grand Prix 2014.

- Økonomien og udbyttet matcher ikke hinanden. Sat i forhold til den store investering det er at holde sådan et arrangement, er vi bange for, at folk får en dårlig oplevelse, og hvem vil markedsføre sig sådan, siger Henning G. Jensen til TV2Nord.

Det blev besluttet på et møde mandag formiddag.

Begrundelsen var blandt andet, at byen ikke råder over tilstrækkelig hotelkapacitet.

Anne-Dorte Krog var den eneste af de seks rådmænd, der ønskede, at kommunen skulle ansøge DR om at blive vært for Melodi Grand Prix.


Seneste nyt

fra Nordjylland