Beslagfabrik fyrer igen

Finanskrisen tvinger igen Peder Nielsen Beslagfabrik i Brønderslev til at fyre medarbejdere. 23 ansatte blev torsdag sendt hjem. De 15 af dem er funktionærer.

Medarbejderne på Peder Nielsen Beslagfabrik blev orienteret om fyringer på et møde torsdag eftermiddag. For et år siden var der omkring 285 ansatte på fabrikken. Med torsdagens afskedigelser er medarbejderstaben nede på 216. Adm. direktør Erik A. Skov håber og tror, at fyringerne bliver de sidste på fabrikken.

- Hvis ikke krisen i Danmark blive værre end den er nu, så tror jeg på, at det er de sidste fyringer, siger Erik A. Skov

Beslagfabrikken har tidligere fyret en del timelønnede. Af de 23 fyrede i denne runde er de 15 funktionærer. De er alle fritstillet fra i torsdag, mens de 8 timelønnede fortsætter i opsigelsesperioden.


Seneste nyt

fra Nordjylland