Bil i brand på motorvej

Onsdag eftermiddag brød en bil i brand ved motorvejen syd for Støvring.

En Fiat Punto måtte onsdag lade livet ved motorvejen syd for Støvring. Bilens fører var kørt af motorvejen, da hun opdagede, at der var gået ild i bilens motorrum.

Bilen udbrændte, og ilden samt røgen påvirkede trafikken på motorvejen, men ingen personer kom til skade i forbindelse med branden, det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Ted Andersen.


Seneste nyt

fra Nordjylland