Brand i støbeform
Foto: Privatfoto
Der er udbrudt brand i en støbeform hos Siemens. Det giver røgdannelse i Aalborg Vestby. Det er tredje gang inden for en måned.
En støbeform hos Siemens på Mølholmsvej 6 i Aalborg Vestby er brudt i brand. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Åge Pedersen.
Det er tredje gang inden for en måned, at der er udbrudt brand i lignende støbeforme hos Siemens, oplyser vagtchefen. Sidst der var brand ved Siemens var i begyndelsen af marts.
Der stiger en tyk, sort røgsky op fra støbeformen. Der blev slået alarm til Nordjyllands Politi klokken 16.56.