Ekstrem kø ved Limfjordstunnelen

Et uheld i Limfjordstunnelen har betydet, at det ene rør er spærret, mens der i det andet rør er et spor farbart i hver retning.

Nordjyllands Politi stoppede al gennemkørsel i tunnelen efter en ulykke, nu er der åbnet et spor i hver retning i det ene rør. 

Det er et uheld, der har fået trafikken til at gå i stå.

- Det er to biler der er kørt sammen, den ene er væltet om på siden, mens den anden er kørt ind i muren, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Åge Pedersen.

Selvom trafikken igen kan glide gennem tunnelen, så er der stadig lang kødannelse.

Ingen personer kom til skade ved ulykken.