Fiskemel af Limfjordens søstjerner er en god fidus

Fiskemel fra søstjerner vil kunne aflaste trængte bestande af industrifisk.

Det ser ud til, at der igen vil være fidus i at fiske efter søstjerner i Limfjorden for at lave dem til fiskemel. Samtidig vil det gavne det eksisterende fiskeri efter blåmuslinger, som fjordens voldsomme bestand af søstjerner gør alvorligt indhug på.

Det konstaterer Dansk Skaldyrcenter i Nykøbing Mors i en ny forskningsrapport, som centret snart offentliggør.

Indtil 1987 havde danske fiskere som stort set de eneste i verden godt gang i søstjernefiskeriet med en årlig fangst på op mod 10.000 ton. Men den branche blev udkonkurreret prismæssigt af industrifiskeriet til havs, som dengang var meget større end i dag, hvor kvoterne er sat drastisk ned for at beskytte de betrængte fiskebestande. Imens er efterspørgslen på fiskemel steget gevaldigt, fordi der verden over satses stort på fiskeopdræt som et mere bæredygtigt alternativ til havfiskeriet. Derfor vil det igen kunne være en god forretning at hale søstjerner op af Limfjorden, siger skaldyrcentrets marinbiolog Lars Erik Holtegaard.

- Vi har dokumenteret, at der er grundlag for en kommerciel udnyttelse, siger han.

Umiddelbart vil fiskemel fra søstjernearten, Asterias rubens, uden videre være god som foder til æglæggende høns, fordi søstjernen har et stort indhold af kalk, der ellers skal tilsættes almindelig fiskemel, når det bruges som hønsefoder.

Herhjemme forskes der i at lave fiskefoder på basis af
planteproteiner i stedet for fiskemel. Men hidtil har ingen fundet en opskrift, som ørrederne - der er rovfisk - rigtigt har haft lyst til at æde. Og her kan et tilskud af søstjernemel måske vise sig at få vegetarpillerne til at glide ned, siger Lars Erik Holtegaard. Plantefoder til fisk vil være et stort gennembrud, fordi det vil formindske fisketrykket på tobis, brisling og andre industrifisk.

Dansk Skaldyrcenter har for første gang dokumenteret, at de specielle fiskeredskaber, som erhvervsfiskerne tidligere brugte til at fange søstjerner med, ikke ødelægger bunden eller de blåmuslinger, som søstjernerne ligger oven på. Centret har også for første gang lavet kemiske analyser af søstjernerne på syv forskellige tider af året for at dokumentere, hvornår de er bedst at fange til enten fiskefoder, dyrefoder eller hønsefoder. Her skal indholdet af aminosyrer nemlig være forskelligt - og det skifter året rundt i søstjernerne.

Dansk Skaldyrcenter forhører sig i øjeblikket hos fiskemelproducenter, foderrådgivere og fjerkræspecialister om interessen for søstjernemel.
Omfanget af et eventuelt fiskeri vil afhænge både af efterspørgslen og af Fødevareministeriets vurdering af, hvad Limfjordens bestand af søstjerner kan bære.

I forvejen har DTU Aqua (tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser) dokumenteret, at også muslingefiskerne kan få en økonomisk gevinst i kraft af større fangster ved, at der gøres indhug i den skadeligt store bestand af søstjerner, oplyser Lars Erik Holtegaard.

/ritzau/