Flymaden er nordjysk
Charterrejsende fra Aalborg, der flyver med Sterling og SAS, får serveret nordjysk mad på rejsen. Det samme gør passagerer med Sun-Air/British Airways rute Aalborg-Oslo, forretningsrejsende med North Flyings taxifly - og f. eks. danske ministre, som fly
Mad fra Aalborg Lufthavn
Flymaden kommer i alle tilfælde fra Aalborg Lufthavns restaurant, der har fået en splinterny catering-afdeling i forbindelse med udvidelsen af terminalen.
- På en sommerlørdag med mange charterfly producerer vi over 1000 flymåltider, fortæller lederen af cateringafdelingen Randi Dornhoff Esbensen.
Ikke hvidløg til ministeren
Smørrebrødet er højt belagt i de små taxifly, hvor der kæles ekstra for passagererne, og det samme gælder minister-flyvningerne. Randi Dornhoff Esbensen kender udenrigsministerens madfavoritter, croissant og godt pålæg. Hun ved også hvad ministeren absolut ikke vil have i maden - hvidløg.
Chartermad
Der er også forskel på chartermaden. Mens f. eks. SAS satser på det sunde, rugbrød og youghurt, til morgenmad, holder Sterling sig mere til traditionerne. På hjemrejsen er "flyvefisk", (marinerede sild) på rugbrød og en lille frikadelle fast på menuen.
Tilbud
Alle flyselskaber, der flyver på Aalborg Lufthavn, får tilbud om flymad fra lufthavnsrestaurantens cateringafdeling, der er så konkurrencedygtig, at mange siger ja tak til den nordjyske mad. Cateringafdelingen giver beskæftigelse til tre fuldtidsansatte og tre på deltid.