Gigtpatienter bliver ladt i stikken

Unge med gigt har svært ved at blive anerkendt som ressourcesvage. Det er derfor en stor udfordring få bevilget hjælpemidler hos kommunen.

Er man ung og har en gigtsygdom, kan det være svært at få den nødvendige hjælp til at klare hverdagen. Det måtte Michelle Ribers Andreasen fra Aalborg sande. I 2012 fik hun konstateret leddegigt, men hun har siden haft svært ved at få den nødvendige hjælp.

- Jeg kunne rigtig godt bruge et møbel i køkkenet, så jeg kan holde mig oprejst længere tid af gangen, men jeg fik afslag. Det er frustrerende, og jeg bliver da enormt ked af at få sådan en besked, siger hun.

Sagsbehandleren forklarede Michelle, at en ekstra stol ikke er et hjælpemiddel, da andre i husstanden også kan få gavn af den.

Michelle er langt fra den eneste unge med gigt, der ikke kan få de nødvendige hjælpemidler. Hos 'Foreningen for unge med gigt' oplever medlemmerne ofte, at kommunerne afviser deres råb om hjælp.

- Der er mange unge mennesker, som har svært ved at blive forstået i kommunerne. De bliver betragtet som dovne, og får at vide, at de bare skal tage sig sammen. Det er et kæmpe problem, siger James Rickmann, der er næstformand i foreningen FNUG.

I Serviceloven fremgår det dog tydeligt, at kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Alligevel havde Michelle mere end svært ved at få den nødvendige hjælp.

- Først da jeg blev vred, fik jeg nogle få hjælpemidler til at klare hverdagen, men det burde jo ikke være det, jeg bruger min energi på. Jeg ville jo bare gerne kunne klare mig selv, siger hun.


Seneste nyt

fra Nordjylland