Gratis ishockey i Frederikshavn

 Gratis ishockey i Frederikshavn

Frederikshavn White Hawks har desperat brug for point i bunden af isligaen. I weekenden møder vendelboerne de nærmeste rivaler i bunden, Odense og Esbjerg.

I et forsøg på at få optimal opbakning fra tilskuerne, så giver klubben gratis adgang til begge kampe.

En række sponsorer er gået sammen og tilbyder nu gratis entre til kampene fredag mod Odense og lørdag eftermiddag mod Esbjerg.

Frederikshavn er lige med fem kampe tilbage af grundspillet placeret på 8. pladsen to point foran Esbjerg, men vestjyderne har vist skræmmende form i de seneste kampe, så Frederikshavn er i overhængende fare for ikke at komme med blandt de otte hold, som i slutningen af februar spiller kvartfinaler.


Seneste nyt

fra Nordjylland