Hobro spiller uafgjort, mens Vendsyssel taber stort.

To nordjyske hold i 1. division spillede søndag eftermiddag kamp. Hobro IK spillede uafgjort og tog et enkelt point med hjem, mens Vendsyssel FF måtte forlade Herfølge tomhændet.

Søndag eftermiddag spille to nordjyske 1. divisionshold kamp. Først spillede Vendsyssel FF mod HB Køge i Herfølge. Derefter spillede Hobro IK mod Fremad Amager – også på udebane.

Der var dog stor forskel på, hvor mange point, de to hold tog med sig hjem til det nordjyske.

For Vendsyssel FF blev det ikke til point, selvom holdet længe har haft kniven for struben i 1. division. Det blev til et 3-0-nederlag.

Selvom vendelboerne gjorde, hvad de kunne, var forsvaret truet af sjællænderne, der spillede sig igennem og kom til mål.

Efter 7 minutter kom første scoring fra HB Køge, og igen omkring midt i halvlegen kom der endnu et mål. Den sidste scoring kom med kun et kvarter igen.

Hobro fik et enkelt point

Hobro kom foran 1-0 efter 19 minutters spil. Her scorede den 20-årige angriber Louicius Deedson. Men efter 47 minutter og igen efter 52 minutter scorede Fremad Amager, og gjorde resultatet til 2-1.

Efter 90 minutter udlignede Hobro, da Hugo Andersson scorede til 2-2.

Hobro IK har dermed 23 point, og fire point ned til Hvidovre IF på 9. pladsen. Vendsyssel FF har med søndagens nederlag 15 point og dermed to point ned til Kolding IF på 11. pladsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland