Hobro tabte fortjent mod SønderjyskE
Foto: Hobro IK
Hobro IK-fans havde medbragt et 300 kvadratmeter kæmpe-tifo til dagens kamp i Parken.
Nordjyderne måtte mandag aften tage hjem fra Haderslev med et 3-0-nederlag.
Tommy Bechmann og Troels Kløve blev mandag aften Hobro IK's banemænd, da nordjyderne mødte Sønderjyske i Haderslev.
Det var ellers Hobro, der kom frem til kampens første store mulighed da Jesper Bøge efter 23 minutter fandt Morten Beck i feltet. Han headede mod mål, men desværre for Hobro gik bolden snert forbi den ene opstander.
Knap et kvarter senere var det så i den anden ende, det skete. På en flugter fra helt urealistisk afstand sendte SønderjyskE's Tommy Bechmann bolden afsted mod Jesper Rask, der blot kunne se til, da bolden ramte undersiden af overliggeren og endte i mål.
Kort før pausen udbyggede Troels Kløve hjemmeholdets føring, da han efter tumultarisk spil omkring Hobros felt sendte bolden mod det fjerne hjørne uden for Jesper Rasks rækkevidde.
Kort efter pausen lukkede SønderjyskE endegyldigt kampen, da Tommy Bechmann igen var på pletten.
På et fornemt indlæg fra Johan Absalonsen headede han bolden ind til 3-0, og så var der ikke mere at gøre for nordjyderne, der efter femte runde indtager Superligaens bund med fire point.