Høge og pirater skøjter til tops
Foto: Preben Nielsen - eframe.dk (Arkiv)
Både Frederikshavn White Hawks og Aalborg Pirates kunne i går komme tilbage til Nordjylland med sejre i bagagen, hvorfor Nordjylland nu indtager toppen af AL Bank Ligaen.
Trods svære udekampe, kunne de nordjyske ishockeyhold i aftes vende tilbage med to sikre sejre.
Frederikshavn White Hawks slog topholdet SønderjyskE med 3-1. Det var sønderjydernes første nederlag i år.
SønderjyskE-Frederikshavn 1-3 (0-0, 1-1, 0-2)
Mål: 1-0 Jordan Owens, 1-1 Mads Bech Christensen, 1-2 Christian Chapman, 1-3 Oscar Andersson
Udvisninger: SønderjyskE 5 x 2 min., Frederikshavn 7 x 2 min.
Tilskuere: 1.947.
Aalborg Pirates var endnu længere væk fra Nordjylland. Alligevel tog de også en sejr. De vandt hele 5-1 over Rødovre.
Rødovre-Aalborg 1-5 (0-3, 1-1, 0-1)
Mål: 0-1 Jussi Tapio, 0-2 Rasmus Olsen, 0-3 Mats Hansson, 1-3 Jeff Terminesi, 1-4 Mats Hansson, 1-5 Rasmus Olsen
Udvisninger: Rødovre 4 x 2 min., Aalborg 5 x 2 min.
Tilskuere: 1.002.
Med sejrene ligger Aalborg nu nummer et, mens Frederikshavn indtager tredjepladsen.