Det største studie af coronasenfølger på verdensplan er netop blevet offentliggjort. Forskeren bag er fra Aalborg Universitet, og han er overrasket over resultaterne.
Jeanette Staufeldt fra Dronninglund hoppede på cyklen 7. marts for at køre en tur i skoven og nyde forårsvejret. Det var den første cykeltur, siden hun blev ramt af corona i september.
- Det var som om mine lunger brændte. Jeg hang nærmest ud over styret for at få luft. Jeg kørte grædende hjem, husker hun.
Jeanette Staufeldt var indlagt fire dage i september og hårdt ramt i månederne efter.
- Jeg har konstant hovedpine, søvnløshed, åndenød og er kognitivt ramt. Og så er jeg træt til døden, fordi jeg ikke kan sove, siger Jeanette Staufeldt, der til daglig arbejder som portør.
Hun er én af de mange covid-patienter, som rammes af senfølger.
Senfølgerne vækker genklang i forskningen
Senfølgerne af covid-19 er blevet kortlagt af blandt andre professor Lars Arendt-Nielsen fra Aalborg Universitet i verdens - indtil videre - største internationale forskningsprojekt.
- Vi er overraskede over, at så mange har senfølger efter corona, siger Lars Arendt-Nielsen, der har speciale i smerteforskning.
Op mod 70 procent, der har været igennem et alvorligt forløb, oplever senfølger mere end syv måneder efter.
- De senfølger, vi har fundet frem til, er træthed og stakåndethed. Lidt overraskende er der mange, der rapporterer om smerter i muskler samt hovedpine, opremser forskeren og påpeger, at personer, der i forvejen døjer med kroniske smerter i muskler og led, ser ud til at udgøre en helt særlig risikogruppe.
- Kroniske smertepatienter er allerede en udsat gruppe i samfundet med kun få behandlingstilbud, og denne nye smertetilstand bidrager desværre til yderlig forværring af problemet for denne patientgruppe, siger Lars Arendt-Nielsen, der til gengæld ikke er overrasket over, at smerter har en så stor betydning for senfølgerne efter et alvorligt sygdomsforløb med covid-19.
1000 spaniere
Forskningen baserer sig på 1000 patienter fra intensivafdelinger i Spanien.
Forskerne bag studiet har desuden fundet ud af, at 35 procent flere kvinder end mænd rammes af senfølger. Desuden spiller antallet af indlæggelsesdage, smerter under indlæggelse samt patientens kroniske sygdomme også en rolle for udviklingen af senfølger.
- Smertesystemet har tilsyneladende en ret afgørende rolle for udvikling af senfølger. Nu er vi blot et år inde i pandemien, men vi håber naturligvis på, at de aftager med tiden, siger Lars Arendt-Nielsen.
Der er stadig meget, som vi ikke forstår omkring senfølger til covid-19.
Undersøgelse fortsætter
Og de uafklarede spørgsmål er der mange af.
- Nu er jeg jo noget interesseret i at vide, om bølgerne (de tidspunkter, hvor coronasmitten har været højest, red.) har betydet forskellige senfølger, og jeg er også voldsomt interesseret i at vide, om de forskellige mutationer og variationer har betydning for senfølger.
Indtil videre har 2500 danskere været indlagt på intensivafdeling med covid-19, og ifølge Lars Arendt-Nielsen vil omkring 1800 af dem døje med én eller flere senfølger.
- En kortlægning af omfanget og alvorsgraden af senfølger er nødvendigt for at kunne behandle dem bedst muligt, siger smerteforskeren.
For Jeanette Staufeldt i Dronninglund er uvisheden det værste.
- Det er dybt frustrerende ikke at vide, hvornår man bliver normal igen. Måske går det aldrig væk, siger hun.
