Kolding slog AaB

AaB må nøjes med at drømme om femtepladsen i mændenes håndboldliga. Nordjyderne tabte 29-33 til Kolding.

Femtepladsen synes ikke længere inden for AaBs rækkevide efter nederlaget til Kolding. Dermed bliver der heller ikke europæisk håndbold for AaB næste sæson, og AaB må notere endnu en sæson, som ikke indfriede forventningerne.

En halvlegsføring på 17-14 mod Koldings forsvarende mestre var ikke nok. I anden halvleg satte Kolding tryk på, og mestrene vandt 29-33.

AaB er nummer seks tre point efter Århus GF. Der er tre kampe tilbage.


Seneste nyt

fra Nordjylland